OMSORGSPLAN FOR NØRHALNE VUGGESTUE

Nørhalne Vuggestue har taget stilling til, og beskrevet en omsorgsplan for børn og personale i vuggestuen i tilfælde af kritiske situationer.

 

Vores handle- og omsorgsplan beskriver, hvad der skal gøres ved ulykke, sygdom og død i Nørhalne Vuggestue. Den er lavet for at være en hjælp til personalet, fordi vi ved, at det er nødvendigt at være forberedt på at reagere hjælpende og aktivt i svære situationer.

Disse situationer kan være:

  • Når et barn eller personale mister i nærmeste familie.
  • Når Nørhalne Vuggestue mister et barn eller en kollega.
  • Ulykker, alvorlig sygdom eller skilsmisse.

Omsorgsplanen skal betragtes som en vejledning og støtte for personale og kan findes på personalekontoret i vuggestuen.

 

At tage del i omsorg kræver ikke et overmenneske – blot et medmenneske.