Forældrebestyrelse
Hvert efterår er der valg til forældrebestyrelsen. Bestyrelsen sidder et år af gangen, og har indflydelse på vuggestuens principper, læreplan og aktivitetsmuligheder. De byder ind med hjælp til at planlægge og løse mindre praktiske opgaver i vuggestuen, og så er de børnenes talerør og forældregruppens ører, når der drøftes pædagogiske emner på bestyrelsesmøderne.
Bestyrelsen består af 3 forældrevalgte medlemmer, ejeren af vuggestuen og et personalevalgt medlem. Der vælges min. 2 suppleanter for de forældrevalgte.
Der afholdes seks forældrebestyrelsesmøder årligt, hvoraf forældremødet tæller for det ene.
Forældrerepræsentanter udtræder af bestyrelsen, og valg af suppleanter bortfalder, såfremt deres børn ophører i Nørhalne Vuggestue. Hele forældrebestyrelsen er underlagt tavshedspligt, og skriver under herpå.